BEK 6/2026 · Bekendtgørelse om vækstkautioner
BEK 6/2026 Art. 4
Der er til tabsrammer for vækstkautionsordningen fastsat 24,1 mio. kr. i 2021, 71,4 mio. kr. i 2022, 50,7 mio. kr. i 2023, 52,0 mio. kr. i 2024, jf. akt nr. 46 af 14. november 2024, og 45,2 mio. kr. i 2025, 45,2 mio. kr. i 2026, 37,0 mio. kr. i 2027 og 60,7 mio. kr. i 2028, jf. § 08.33.13.25. på finansloven 2025.
Stk. 2. Beløbene anført i stk. 1 er angivet i 2025-niveau og afspejler finansloven for 2025. Beløbene vil årligt blive reguleret på finansloven i overensstemmelse med den generelle pris- og lønudvikling, der anvendes på finansloven. Beløbene vil efter 2025 afspejle beløbene på finansloven for de enkelte år.
Stk. 3. De afsatte tabsrammer kan anvendes til udstedelse af vækstkautioner, indtil de realiserede tab svarer til den afsatte tabsramme. Hensat tabsramme, der senere frigives, fordi forventede tab ikke realiseres, kan således anvendes til at udstede nye kautioner i efterfølgende år.
Stk. 4. Danmarks Eksport- og Investeringsfonds omkostninger ved at administrere ordningen, herunder omkostninger i forbindelse med monitorering og opfølgning på den udestående kautionsportefølje, skal dækkes af stiftelsesprovision og løbende præmieindbetalinger fra kautionerne. Såfremt de samlede præmieindtægter fra såvel nye som eksisterende kautioner overstiger Danmarks Eksport- og Investeringsfonds direkte og indirekte administrationsomkostninger i relation til ordningerne, kan hensættelsen anvendes til udstedelse af nye kautioner.
Stk. 5. Der foretages efterregulering af resultatet på Danmarks Eksport- og Investeringsfonds vækstkautioner, således at i det tilfælde, at ordningen nedlukkes, vil eventuel overskydende tabsramme tilfalde staten, når ordningen kan opgøres endeligt.