Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 3/2026 · Bekendtgørelse om gymnasiale prøver, prøver i de almene voksenuddannelser m.v.

BEK 3/2026 Art. 78

Klage

Van krachtOfficiële tekst

Klage over prøver indgives af eksaminanden til institutionens leder. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Hvis eksaminanden er undergivet forældremyndighed, kan klagen tillige indgives af forældremyndighedens indehaver. Klage kan endvidere indgives af en partsrepræsentant på eksaminandens vegne, såfremt eksaminanden eller forældremyndighedens indehaver har givet vedkommende fuldmagt hertil.

Stk. 2. Klagen indgives, senest to uger efter at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort på sædvanlig måde.

Stk. 3. Til brug for en eventuel klagesag skal eksaminanden efter anmodning have udleveret kopi af den stillede opgave og ved prøver med skriftlig besvarelse tillige kopi af egen opgavebesvarelse. Anmodningen skal indgives, senest en uge efter at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort på sædvanlig måde. Materialet skal udleveres snarest muligt og senest en uge efter modtagelsen af anmodningen.