BEK 3/2026 · Bekendtgørelse om gymnasiale prøver, prøver i de almene voksenuddannelser m.v.
BEK 3/2026 Art. 20
Tilrettelæggelse af prøver
Mundtlige prøver afholdes ved eksaminandens, eksaminatorer og censors fysiske fremmøde på samme sted, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Ved prøver med mundtlig eksamination kan den prøveafholdende institution tillade, at censor deltager virtuelt.
Stk. 3. Institutionen kan, hvis det er nødvendigt på grund af særlige forhold, afholde en mundtlig prøve virtuelt, hvor eksaminanden ikke fysisk befinder sig samme sted som censor og eksaminator. Hvis eksaminanden ikke er fysisk til stede med enten eksaminator eller censor skal institutionens leder udpege en tilsynsførende, der fysisk skal være til stede hos eksaminanden under hele prøven.