BEK 2/2026 Art. 20
Kategori C-institutioner
Kategori C-institutioner skal indsende en 2-årig aktivitetsplan hvert andet år, der sikrer opfyldelse af formålet med driftstilskuddet. Social- og Boligstyrelsen kan beslutte, at aktivitetsplanen skal være 1-årig, hvis der foreligger særlige grunde. Fristen for indsendelse af aktivitetsplanen er den 15. november. Social- og Boligstyrelsen kan dispensere fra den fastsatte frist i særlige tilfælde.
Stk. 2. Aktivitetsplanen skal udarbejdes i Social- og Boligstyrelsens skabelon for aktivitetsplan og afrapportering, som findes på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside. Social- og Boligstyrelsen kan dispensere fra anvendelse af skabelonen i særlige tilfælde.
Stk. 3. Institutionen skal straks meddele Social- og Boligstyrelsen, hvis aktiviteterne eller målene i aktivitetsplanen ændrer sig væsentligt. Social- og Boligstyrelsen kan på denne baggrund beslutte, at der skal udarbejdes en opdateret aktivitetsplan.
Stk. 4. Institutionen skal senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning, indsende en afrapportering på aktivitetsplanen. Afrapporteringen skal udarbejdes i Social- og Boligstyrelsens skabelon til aktivitetsplan og afrapportering, som findes på hjemmesiden. Social- og Boligstyrelsen kan dispensere fra anvendelse af skabelonen i særlige tilfælde. Afrapporteringen skal sendes til revisor som en del af materialet til revision for institutioner, hvis samlede driftstilskud er over 500.000 kr.