Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 1818/2025 · Bekendtgørelse om postbefordring og postvirksomheder

BEK 1818/2025 Art. 6

Van krachtOfficiële tekst

I henhold til postlovens § 12 kan adresserede forsendelser, som er indleveret til befordring hos en postvirksomhed, i de tilfælde, hvor det ikke har været muligt at finde hverken adressat eller afsender, uden retskendelse åbnes af den pågældende virksomhed. Forsendelser kan ligeledes uden retskendelse åbnes, når det sker for at fastslå omfanget af eller begrænse en eventuel beskadigelse af forsendelsen.

Stk. 2. Adresserede forsendelser og genstande, hvor det ikke efter iværksættelse af rimelige foranstaltninger har været muligt at finde hverken adressat eller afsender, og som dermed er uanbringelige for postvirksomheden, og som er af værdi, fremlyses inden én måned ved bekendtgørelse i Statstidende, medmindre forsendelsens eller genstandens værdi ikke står i et rimeligt forhold til omkostningerne ved fremlysningen.

Stk. 3. Fremlyste forsendelser og genstande ligger til afhentning hos postvirksomheden i 3 måneder, hvorefter de sælges eller tilintetgøres.

Stk. 4. Adresserede forsendelser og genstande uden værdi lægges til afhentning hos postvirksomheden i 2 måneder, hvorefter de sælges eller tilintetgøres.

Stk. 5. Salg uden om offentlig auktion må ikke ske til personer, der virker i postvirksomheden.