Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 1817/2025 · Bekendtgørelse om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet

BEK 1817/2025 Art. 4

Budget, regnskab og revision

Van krachtOfficiële tekst

Tilskudsmodtager skal, i tilfælde af væsentlige budgetændringer, hurtigst muligt indsende et ændret budget til den tilsynsførende myndighed med henblik på godkendelse. Det ændrede budget skal være godkendt af tilskudsmodtagers bestyrelse, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Hvis tilskudsmodtager ikke har en bestyrelse, skal budgettet være godkendt af den daglige ledelse, hvis tilskudsmodtager er en kommunal institution eller af virksomhedsejer, hvis tilskudsmodtager er en enkeltmandsvirksomhed.

Stk. 3. Ændringer i budgetforudsætningerne, der i væsentlig grad påvirker tilskudsmodtagers forventninger til muligheden for at opfylde sit formål, eller som kan resultere i ubalance i tilskudsmodtagers økonomi, skal meddeles den tilsynsførende myndighed, når tilskudsmodtager har kendskab til dem.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder ikke for tilskudsmodtagere, der er organiseret som foreninger.

Stk. 5. Er tilskudsmodtager en selvejende institution, fond eller erhvervsdrivende fond skal tilskudsmodtager forelægge ekstraordinære dispositioner med væsentlige økonomiske konsekvenser til godkendelse hos den offentlige hovedtilskudsyder.