BEK 1816/2025 · Bekendtgørelse om administration af projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område
BEK 1816/2025 Art. 9
Generelt om projekttilskud m.v.
Projekttilskud m.v. kan ydes til hel eller delvis dækning af udgifter til det ansøgte eller tildelte formål.
Stk. 2. Projekttilskud m.v. kan i særlige tilfælde ydes til dækning af udgifter, som ansøgeren har afholdt eller påtaget sig at afholde, før der blev ydet tilskud, hvis udgifterne er åbenbart knyttet til projektet m.v. Det samme gælder for tilskud, der ydes på baggrund af regnskab aflagt efter projektets afslutning.
Stk. 3. I tilfælde, hvor det i henhold til finanslov eller aktstykke er besluttet, hvem tilskudsmodtager er, hvad formålet med tilskuddet er samt tilskuddets størrelse, skal tilskudsmodtager efter anmodning fra tilskudsforvalter fremsende budget, projektbeskrivelse eller lignende, der skal godkendes af tilskudsforvalter, som betingelse for udbetaling af tilskud.
Stk. 4. Tilskud skal anvendes sparsommeligt, produktivt og effektivt til opfyldelse af formålet og i overensstemmelse med de fastsatte tilskudsbetingelser.