BEK 1816/2025 · Bekendtgørelse om administration af projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område
BEK 1816/2025 Art. 6
Generelle krav
Tilskudsforvalter fastsætter retningslinjer for ansøgning om projekttilskud m.v. inden for rammerne af den lovgivning, som gælder for afgørelsen om tildeling af projekttilskud m.v., og denne bekendtgørelse. Retningslinjerne skal som minimum omfatte bestemmelser om 1) ansøgerkreds, 2) tilskudsbetingelser, 3) tilskudskriterier, 4) krav til ansøgninger, 5) tilskudsberettigede udgifter og 6) ansøgningsfrist.
Stk. 2. Tilskudsforvalter kan fastsætte retningslinjer om muligheden for dispensation fra de fastsatte retningslinjer.
Stk. 3. Tilskudsforvalter kan fastsætte retningslinjer i overensstemmelse med denne bekendtgørelse for fordeling af ansvar, tilskud og afrapporteringsforpligtelser m.v. for projekter m.v., hvor der er flere parter. Der kan herunder fastsættes retningslinjer om anden fordeling af ansvar end den, der følger af § 8.
Stk. 4. Retningslinjer fastsat i medfør af stk. 1-3 offentliggøres på www.statens-tilskudspuljer.dk og tilskudsforvalters hjemmeside.