Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 1816/2025 · Bekendtgørelse om administration af projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område

BEK 1816/2025 Art. 2

Anvendelsesområde og definitioner

Van krachtOfficiële tekst

I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Projekt m.v.: Tids- og formålsafgrænsede aktiviteter eller indsatser m.v., der er defineret ved en klart angivet start- og slutdato. 2) Projekttilskud m.v.: Tilskudstyper i form af betalinger til en modtager uden direkte real modydelse, herunder tilskud til f.eks. projekter, aktiviteter og anlæg, refusioner, kompensationer, garantier ydet som tilskud, legater, vederlag ydet som tilskud og pristildelinger. Projekttilskud m.v. omfatter tillige tilskud til gennemførelse af tidsmæssigt og formålsmæssigt afgrænsede aktiviteter, der har karakter af driftslignende tilskud, medmindre de er reguleret af lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet. 3) Ansøger: Fysisk eller juridisk person, der søger om projekttilskud m.v. 4) Tilskudsmodtager: Den fysiske eller juridiske person, som i medfør af bevillingsbrevet er modtager af et projekttilskud m.v., og som er ansvarlig for projektets gennemførelse og økonomi. 5) Bevillingsbrev: Dokument, hvormed der meddeles tilsagn om tilskud, og hvor eventuelle vilkår for tilskuddet er fastsat. 6) Tilskudsforvalter: Kulturministeriet eller en underordnet myndighed på Kulturministeriets område, anden offentlig myndighed, uafhængigt kollegialt organ, offentlig institution, selvejende institution eller forening m.v., der i henhold til lov eller efter delegation fra kulturministeren er bemyndiget til at administrere eller træffe afgørelse om projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område. 7) Underskrift: En fysisk eller digital signatur, der entydigt identificerer underskriveren og bekræfter dokumentets indhold. 8) Bevillingsansvarlig myndighed: Den myndighed, der i henhold til finansloven, herunder aktstykker, administrerer den bevilling, der finansierer en tilskudsordning. 9) Pulje: En tilskudsordning med angivet formål, en defineret målgruppe og specifikke kriterier, der skal opfyldes for at modtage tilskuddet.