BEK 1815/2025 Art. 5
En ledig præstestilling i et pastorat med flere præstestillinger kan besættes uden opslag med en præst, der allerede er ansat i pastoratet, såfremt præsten er ansat efter indstilling fra menighedsrådet/ene eller et ansættelsesudvalg efter reglerne i §§ 9, 10, 11 og 13 i lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. eller efter § 12 i samme lov.
Stk. 2. Ved ansættelse efter stk. 1 finder reglerne i §§ 6-10 ikke anvendelse. Det er en forudsætning for ansættelse efter stk. 1, at menighedsrådet ved en beslutning på et menighedsrådsmøde tilslutter sig denne ansættelse, at præsten skriftligt samtykker i ansættelsen, og at biskoppen tilslutter sig ansættelsen.
Stk. 3. Er der flere menighedsråd i pastoratet, træffer det enkelte menighedsråd den i stk. 2 nævnte beslutning på et menighedsrådsmøde.
Stk. 4. Såfremt der er et teologisk retningsbestemt mindretal i menighedsrådet, som efter § 10, stk. 7, kunne påberåbe sig bestemmelsen om mindretalsbeskyttelse i lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. § 11, stk. 3, kan stk. 1 ikke finde anvendelse. Såfremt menighedsrådet enstemmigt tilslutter sig ansættelse, kan stk. 1 alligevel finde anvendelse.