BEK 1815/2025 Art. 2
I flersognspastorater, hvor menighedsrådet kan beslutte at nedsætte et ansættelsesudvalg, jf. § 8, stk. 2, i lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v., udpeger biskoppen i forbindelse med opslag af stillingen, hvilket af sognene der er primærsognet. Primærsognet er det sogn, hvor hovedparten af de arbejdsopgaver, der er knyttet til den ledige præstestilling, er.
Stk. 2. Et ansættelsesudvalg, jf. § 8, stk. 2, i lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. skal bestå af menighedsrådsmedlemmerne fra primærsognet, to menighedsrådsmedlemmer fra hvert af de øvrige menighedsråd og en medarbejderrepræsentant uden stemmeret fra hvert menighedsråd. Beslutning om nedsættelse af et ansættelsesudvalg kræver, at hvert af menighedsrådene ved stemmeflertal skal beslutte, at der nedsættes et ansættelsesudvalg. Nedsættelse af et ansættelsesudvalg kræver enighed mellem alle menighedsrådene.
Stk. 3. Formanden for primærsognets menighedsråd er formand for ansættelsesudvalget.