BEK 1814/2025 · Bekendtgørelse om Folkekirkens Enhed for Middelalderkirker
BEK 1814/2025 Art. 3
Formål, definition og opgaver
Folkekirkens Enhed for Middelalderkirker varetager følgende opgaver: 1) Generel rådgivning og vejledning om drift og vedligeholdelse af folkekirkens middelalderkirker, herunder gennemførelse af kursusvirksomhed for lokale provsti- eller stiftsansatte byggesagkyndige. 2) Videns- og erfaringsindsamling om drift og vedligeholdelse af folkekirkens middelalderkirker, herunder facilitering af netværk på tværs af landet og med relevante kirkelige aktører i udlandet. 3) Samarbejde og koordination af dialog om folkekirkens forvaltning af middelalderkirker med kgl. bygningsinspektører, Nationalmuseet og Slots- og Kulturstyrelsen m.v. 4) Understøttelse af folkekirkelige myndigheders arbejde med private fondsansøgninger og udarbejdelse af analyser af bæredygtig finansiering af vedligeholdelsen af middelalderkirker. 5) Sagsbehandling af ansøgninger fra menighedsråd om overdragelse af ansvaret for en middelalderkirke samt tilhørende inventar og eventuel kirkegård til Folkekirkens Enhed for Middelalderkirker. 6) Stillingtagen til ansøgninger om tilladelse til at benytte kirker, der er overdraget til Folkekirkens Enhed for Middelalderkirker, til gudstjeneste og kirkelige handlinger. 7) Bestyrelse og vedligeholdelse af kirkebygninger m.v., der er overdraget til Folkekirkens Enhed for Middelalderkirker.