Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 1814/2025 · Bekendtgørelse om Folkekirkens Enhed for Middelalderkirker

BEK 1814/2025 Art. 10

Ansøgning og beslutning om overdragelse af en middelalderkirke til Folkekirkens Enhed for Middelalderkirker

Van krachtOfficiële tekst

Efter beslutning om overdragelse af en middelalderkirke tages den pågældende kirke ud af brug som sognekirke, og det fulde ansvar samt alle rettigheder vedrørende kirke, inventar samt eventuel tilhørende kirkegård overgår til Folkekirkens Enhed for Middelalderkirker, jf. dog stk. 2 og 4.

Stk. 2. Ved overdragelse af en middelalderkirke, hvor der er en tilhørende kirkegård, sker overdragelse af kirkegården først, når den sidste aktive gravstedsaftale er udløbet. Indtil overdragelsen bevarer menighedsrådet ansvaret for kirkegårdsdriften. Kirkegårdsdriften skal ske under hensyntagen til den for kirkegården vedtagne reguleringsplan, jf. § 8, stk. 2, nr. 3, samt gældende lovgivning i øvrigt.

Stk. 3. Menighedsrådet afleverer det ene eksemplar af kirkegårdsprotokollen for kirkegården og kortet over kirkegården til Folkekirkens Enhed for Middelalderkirker samtidig med, at enheden overtager ansvaret for kirkegården.

Stk. 4. Ved overdragelse af en middelalderkirke til Folkekirkens Enhed for Middelalderkirker påhviler alle gældsforpligtelser på overdragelsestidspunktet, som er relateret til kirken, inventaret og kirkegården, fortsat menighedsrådet.