Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 1813/2025 · Bekendtgørelse om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde

BEK 1813/2025 Art. 31

Registrering og afregistrering af gravminder

Van krachtOfficiële tekst

Registreringen sker ved, at synet i kirkegårdsprotokollen noterer registreringen ved det pågældende gravsted. Står gravmindet ikke på et gravsted, angives gravmindets placering på kirkegårdskortet med et stort bogstav (A, B, C, etc.). Menighedsrådet, provsten og den af kulturministeren udpegede sagkyndige journaliserer korrespondance vedrørende registreringen.

Stk. 2. Afregistreringen sker ved, at synet i kirkegårdsprotokollen noterer afregistreringen ved det pågældende gravsted. Står gravmindet ikke på et gravsted, noteres afregistreringen ud for angivelsen af gravmindets placering på kirkegårdskortet. Menighedsrådet, provsten og den af kulturministeren udpegede sagkyndige journaliserer korrespondance vedrørende afregistreringen.

Stk. 3. I provstiets synsprotokol og i kirkens protokol indføres en bemærkning om, at registrering eller afregistrering har fundet sted med angivelse af antallet af registrerede eller afregistrerede gravminder.

Stk. 4. Provsten foranstalter, at der tilgår menighedsrådet og den af kulturministeren udpegede sagkyndige meddelelse om registreringen og afregistreringen.