BEK 1813/2025 · Bekendtgørelse om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde
BEK 1813/2025 Art. 2
Kirkebygninger
Afleveringssyn, jf. lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde § 2, stk. 2, afholdes af provsten og en af By-, Land- og Kirkeministeriet udpeget sagkyndig arkitekt.
Stk. 2. Ved synet skal det påses, at kirken er opført i overensstemmelse med det godkendte forslag og forsynet med det nødvendige til afholdelse af gudstjenester og foretagelse af kirkelige handlinger.
Stk. 3. Meddelelse om tidspunktet for synets afholdelse sendes til menighedsrådet. Menighedsrådet kan indbringe afgørelser i forbindelse med synet for kirkeministeren.
Stk. 4. Udgifter i forbindelse med synets afholdelse udredes af kirkekassen.