BEK 1807/2025 · Bekendtgørelse om faste kuratorer ved skifteretterne
BEK 1807/2025 Art. 6
Skifteretten kan ophæve en persons hverv som fast kurator, hvis 1) personen i længere tid er fraværende, herunder som følge af sygdom, 2) personen har tilsidesat sine pligter som kurator væsentligt, herunder hvis personen er blevet afsat som kurator i en sag i medfør af konkurslovens § 114, stk. 1, 3) personen ikke uden unødigt ophold har oplyst skifteretten om strafbare, disciplinære eller økonomiske forhold, herunder begæringer om udlæg eller konkurs, der kan svække personens anseelse i offentligheden, eller verserende sager herom, eller 4) der foreligger andre særlige grunde.