Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 1800/2025 · Bekendtgørelse om overførsel og deling af aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte ved indgåelse, opsigelse og udløb af kontrakter om samarbejde om kommunale og regionale sundhedsydelser i det nære sundhedsvæsen mv.

BEK 1800/2025 Art. 20

Fremgangsmåden for overførsel og deling af aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte

Van krachtOfficiële tekst

Den myndighed, hvorfra der overføres ansatte som følge af indgåelse af, opsigelse af eller ophør af en kontrakt efter sundhedslovens § 118 d, stk. 1, eller efter overgangslovens § 5, stk. 2, skal for så vidt angår overførslen af ansatte orientere repræsentanter for de ansatte om et udkast til en kontrakt efter sundhedslovens § 118 d, stk. 1, før dens indgåelse, om en eventuel opsigelse af en kontrakt efter sundhedslovens § 118 d, stk. 1, eller overgangslovens § 5, stk. 2, snarest muligt, efter myndigheden bliver bekendt med opsigelsen, om udløbet af en kontrakt efter sundhedslovens § 118 d, stk. 1, eller overgangslovens § 5 ni måneder inden udløbet og om et eventuelt aftaleudkast som nævnt i § 13 forud for forelæggelsen efter § 14. Endvidere skal den myndighed, hvorfra der overføres ansatte som følge af ophør eller udløb af en anmodning efter overgangslovens § 5, stk. 3, for så vidt angår overførslen af ansatte orientere repræsentanter for de ansatte om ophøret eller udløbet af en anmodning snarest muligt, efter myndigheden bliver bekendt dermed, eller om udløbet så vidt muligt ni måneder inden udløbet.

Stk. 2. Den myndighed, hvorfra der overføres ansatte, skal inden for samme frister som fremgår af stk. 1, gøre den ansatte bekendt med den del af et udkast til en kontrakt efter sundhedslovens § 118 d, stk. 1, eller et eventuelt aftaleudkast som nævnt i § 13, der vedrører overførslen af den pågældende ved kontraktens indgåelse, opsigelse eller ophør, og, medmindre den ansattes ønsker fuldt ud imødekommes, gøre den ansatte bekendt med de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, der er af væsentlig betydning for udarbejdelsen af aftaleudkastet vedrørende den ansatte, og som den ansatte ikke kan antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af. Myndigheden skal i den forbindelse give den ansatte lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for den ansattes afgivelse af udtalelse efter 2. pkt. 1. og 2. pkt. gælder tilsvarende for kontrakter efter overgangslovens § 5, stk. 2, for så vidt angår kontraktens opsigelse eller ophør, og for anmodninger efter overgangslovens § 5, stk. 3, for så vidt angår ophør og udløb.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2 gælder ikke, hvis udsættelse vil medføre overskridelse af fristen for forelæggelsen efter § 14, eller hvis den ansatte ikke har ret til aktindsigt efter regler i stk. 11 med hensyn til de pågældende oplysninger.

Stk. 4. Hvad angår ansatte, der bliver omfattet af ændringer af et aftaleudkast efter § 13, stk. 1, kan myndigheden, hvorfra den ansatte overføres, gøre den ansatte bekendt med den del af ændringer i aftaleudkastet, der vedrører overførslen af den pågældende ansatte.

Stk. 5. Parterne skal orientere repræsentanter for de berørte ansatte om et eventuelt aftaleudkast, der er forelagt efter § 14, om forløbet af forhandlinger efter § 15 og om høringen gennemført af Delingsrådet eller et til lejligheden nedsat delingsråd, jf. § 16, stk. 6.

Stk. 6. Parterne skal så hurtigt som muligt orientere repræsentanter for de berørte ansatte om en kontrakt indgået efter sundhedslovens 118 d, stk. 1, eller efter overgangslovens § 5, stk. 2, en anmodning efter overgangslovens § 5, stk. 3, en aftale efter § 15 eller en beslutning efter § 16, stk. 1.

Stk. 7. Parterne skal orientere repræsentanter for de ansatte om fremgangsmåden for orientering af de ansatte inden for lovgivningens rammer om en kontrakt indgået efter sundhedslovens § 118 d, stk. 1, eller efter overgangslovens § 5, stk. 2, om en anmodning efter overgangslovens § 5, stk. 3, om forelæggelsen af et eventuelt aftaleudkast efter § 18, stk. 1, om forhandlingernes forløb og om aftalen eller beslutningen truffet af Delingsrådet eller et til lejligheden nedsat delingsråd. Parterne skal endvidere drøfte med repræsentanter for de berørte ansatte fremgangsmåden for orientering af de ansatte efter 1. pkt.

Stk. 8. Den myndighed, hvorfra der overføres ansatte, skal så hurtigt som muligt efter indgåelse af en kontrakt efter sundhedslovens § 118 d, stk. 1, eller overgangslovens § 5, stk. 2, eller efter indgåelse af en aftale efter § 15 eller en beslutning efter § 61 truffet af Delingsrådet eller et til lejligheden nedsat delingsråd skriftligt orientere de ansatte, som overføres, herom og om, hvortil overførslen skal ske. Orienteringen skal omfatte overførslen af medarbejdere ved opsigelsen eller udløbet af en kontrakt. 1. pkt. gælder tilsvarende for anmodninger efter overgangslovens § 5, stk. 3, og en sådan orientering skal omfatte overførslen af medarbejdere ved anmodningen ophør eller udløb.

Stk. 9. Repræsentanter for de ansatte har tavshedspligt vedrørende den orientering, der er givet i medfør af stk. 1 og 5. Oplysningerne om overførslen af en ansat kan dog videregives til den ansatte, oplysningerne vedrører.

Stk. 10. En ansat, der overføres kan, medmindre den ansatte ønsker fuldt ud imødekommes, forlange at få en skriftlig begrundelse for valget af det sted, overførslen af den pågældende skal ske til. En begæring herom skal fremsættes over for den modtagende myndighed, inden 14 dage efter den ansatte har modtaget skriftlig orientering om, hvortil den pågældende skal overføres. Begæringen skal behandles efter reglerne i forvaltningslovens § 23, stk. 2. Begrundelsen skal gives af den myndighed, hvorfra den pågældende overføres, efter reglerne i forvaltningslovens § 24.

Stk. 11. En ansat, der overføres, har først, når den ansatte har modtaget skriftlig orientering om, til hvilken region den ansatte skal overføres, ret til aktindsigt efter reglerne om partsaktindigt i forvaltningslovens §§ 9, 9 a og 10-16 i oplysninger om overførslen af den pågældende ansatte.