BEK 1796/2025 · Bekendtgørelse om vederlæggelse af ministre m.v.
BEK 1796/2025 Art. 22
Pension for ministre, der tidligst efter førstkommende folketingsvalg efter den 31. december 2025 for første gang udnævnes som ministre og ikke forud for denne dato er eller har været indtrådt som medlemmer af Folketinget
En minister skal senest 21 dage efter sin udnævnelse som minister give meddelelse til Medarbejder- og Kompetencestyrelsen om, hvilken pensionsordning ministeren anviser til indbetaling af pensionsbidrag.
Stk. 2. Meddelelsen gives på en blanket, som Medarbejder- og Kompetencestyrelsen udarbejder. Meddelelsen skal indeholde oplysning om pensionsinstituttets navn og kontonummer.
Stk. 3. Meddelelsen skal være vedlagt en skriftlig erklæring fra pensionsinstituttet om, at pensionsordningen er klausuleret mod tilbagekøb således, at den ikke kan tilbagekøbes i videre omfang end nævnt i § 23.