Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 1723/2025 · Bekendtgørelse om tilskud til grønlandske studerendes flyrejser

BEK 1723/2025 Art. 1

Van krachtOfficiële tekst

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen kan efter ansøgning yde tilskud til én årlig (kalenderår) direkte flyrejse mellem Danmark og Nuuk (tur-retur) til grønlandske studerende.

Stk. 2. Det Grønlandske Hus i København varetager på vegne af styrelsen administration af tilskud til grønlandske studerendes flyrejser, herunder behandler ansøgninger og træffer afgørelse om tilsagn og afslag.

Stk. 3. Styrelsen yder tilskud til Det Grønlandske Hus i København for varetagelse af opgaver efter stk. 2 og fastsætter nærmere vilkår herfor i et bevillingsbrev. Tilskuddet udgør statsstøtte og skal administreres i overensstemmelse med Europa-Kommissionens forordning (EU) 2023/2832 af 13. december 2023 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte ydet til virksomheder, der udfører tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse, EU-Tidende, L af 15. december 2023.