BEK 1721/2025 · Bekendtgørelse om pulje til grøn omstilling af tung vejtransport 2026
BEK 1721/2025 Art. 7
Støtteintensiteten varierer i løbet af ansøgningsperioden. Fra den 4. februar til og med den 17. februar 2026 følger støtteintensiteten stk. 2-4, og fra den 18. februar til og med den 30. september 2026 følger støtteintensiteten stk. 5-7.
Stk. 2. Ved ansøgning om støtte til indkøb eller leasing af nulemissionslastbiler fra den 4. februar til og med den 17. februar 2026 kan støtteintensiteten maksimalt udgøre 10 pct. af de støtteberettigede omkostninger for store virksomheder, 20 pct. for mellemstore virksomheder, og 30 pct. for små virksomheder.
Stk. 3. Ved ansøgning om støtte til investering i depotladning og -tankning samt fra den 4. februar til og med den 17. februar 2026 kan støtteintensiteten maksimalt udgøre 5 pct. af de støtteberettigede omkostninger for store virksomheder, 10 pct. for mellemstore virksomheder, og 20 pct. for små virksomheder.
Stk. 4. Hvis depotladning og -tankinfrastrukturen gøres periodevis offentligt tilgængelig, kan støtteintensiteten ved ansøgning fra den 4. februar til og med den 17. februar 2026 maksimalt udgøre 5 pct. for store virksomheder, 20 pct. for mellemstore virksomheder og 30 pct. for små virksomheder.
Stk. 5. Ved ansøgning om støtte til indkøb eller leasing af fra den 18. februar til og med den 30. september 2026 kan støtteintensiteten maksimalt udgøre 20 pct. af de støtteberettigede omkostninger for store virksomheder, 40 pct. for mellemstore virksomheder, og 50 pct. for små virksomheder.
Stk. 6. Ved ansøgning om støtte til investering i depotladning og -tankning samt destinationsladning fra den 18. februar til og med den 30. september 2026 kan støtteintensiteten maksimalt udgøre 5 pct. af de støtteberettigede omkostninger for store virksomheder, 20 pct. for mellemstore virksomheder, og 30 pct. for små virksomheder.
Stk. 7. Hvis depotladning og -tankinfrastrukturen gøres periodevis offentligt tilgængelig, kan støtteintensiteten ved ansøgning fra den 18. februar til og med den 30. september 2026 maksimalt udgøre 10 pct. for store virksomheder, 30 pct. for mellemstore virksomheder og 40 pct. for små virksomheder.