BEK 1716/2025 · Bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v.
BEK 1716/2025 Art. 71
Bistand i forbindelse med eksport
Når Fødevarestyrelsen efter anmodning yder bistand til løsning af særlige problemer i forbindelse med eksport af fødevarer, foder og levende dyr samt animalske nonfood produkter, herunder biprodukter og avlsmateriale, f.eks. når varepartier på grund af afsenderens egne forhold tilbageholdes i udlandet, når en virksomhed på grund af egne forhold de-listes, eller når en virksomhed ønsker Fødevarestyrelsens deltagelse i inspektioner, den på egen foranledning har arrangeret, betaler rekvirenten herfor 274 kr. pr. påbegyndt kvarter.
Stk. 2. Eventuelle afholdte udlæg i forbindelse med bistanden betales af rekvirenten.