BEK 1716/2025 · Bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v.
BEK 1716/2025 Art. 65
Kontrol af foder og foderstofvirksomheder
Når der i en virksomhed eller bedrift omfattet af dette kapitel udføres ekstra kontrol (opfølgende kontrol) efter, at der er påvist manglende overholdelse af lov om foderstoffer, af lov om fødevarer, af økologiloven, af bekendtgørelser udstedt i medfør af de nævnte love eller af EU-regler inden for området, betales de i § 63 anførte takster.
Stk. 2. Betalingen opkræves i overensstemmelse med reglerne i artikel 79, stk. 2, litra c, og artikel 138, stk. 4, i forordningen om offentlig kontrol, hos den eller de virksomheder, der har ansvaret for den manglende overholdelse, såfremt denne eller disse virksomheder er beliggende i Danmark. I modsat fald opkræves betalingen hos den virksomhed, der ejer eller er indehaver af de pågældende produkter på det tidspunkt, hvor ekstrakontrollen udføres.