Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 1716/2025 · Bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v.

BEK 1716/2025 Art. 55

Kontrol af foder og foderstofvirksomheder

Van krachtOfficiële tekst

Fodervirksomheder, der producerer forblandinger, skal ved salg betale en mængdeafgift på 456 kr. pr. fulde 100 tons tørstof for de fodermidler, der indgår i det producerede foder. For foder, der eksporteres til tredjelande, nedsættes beløbet dog til 201 kr. Beløbet opkræves årligt.

Stk. 2. Fodervirksomheder, der producerer foderblandinger, undtagen foderblandinger til fisk, skal ved salg betale en mængdeafgift på 456 kr. pr. fulde 100 tons tørstof for de fodermidler, der indgår i det producerede foder. For foder, der eksporteres til tredjelande, nedsættes beløbet dog til 201 kr. Beløbet opkræves årligt.

Stk. 3. Fodervirksomheder, der producerer foderblandinger til fisk, skal ved salg betale en mængdeafgift på 227 kr. pr. fulde 100 tons tørstof for de fodermidler, der indgår i det producerede foder. For foder, der eksporteres til tredjelande, nedsættes beløbet dog til 150 kr. Beløbet opkræves årligt.

Stk. 4. Ved fodermidler forstås i denne bekendtgørelse produkter som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2009 af 13. juli 2009 om markedsføring og anvendelse af foder, ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 og ophævelse af Rådets direktiv 79/373/EØF, Kommissionens direktiv 80/511/EØF, Rådets direktiv 82/471/EØF, 83/228/EØF, 93/74/EØF, 93/113/EF og 96/25/EF og Kommissionens beslutning 2004/217/EF, bortset fra korn af byg, hvede, havre, rug og triticale og forarbejdede produkter heraf, samt ferske og frosne animalske biprodukter som f.eks. kød, blod og afskær.