Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 1716/2025 · Bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v.

BEK 1716/2025 Art. 41

Importkontrol samt Fødevarestyrelsens kontrol i forbindelse med bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-kontrol) m.m.

Van krachtOfficiële tekst

For offentlig kontrol ved import af levende dyr og varer, jf. artikel 47, stk. 1, i forordningen om offentlig kontrol, fra lande eller områder, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (tredjelande), betales 977 kr. pr. påbegyndt kvarter, jf. dog stk. 4-7. Taksten opkræves for dokumentkontrol, identitetskontrol, fysisk kontrol, forberedelse og efterbehandling m.v.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for kontrol ved tilførsel til og fraførsel fra veterinært udpegede toldoplag af varer fra tredjelande.

Stk. 3. Taksten i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved eksport af levende dyr i tilfælde, hvor eksporten finder sted over et grænsekontrolsted.

Stk. 4. Der betales ikke kontrolafgift i forbindelse med import fra følgende lande: Norge, Island, Schweiz, Liechtenstein, Andorra og San Marino. For fisk og fiskevarer samt toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og marine snegle betales desuden ikke kontrolafgift i forbindelse med import fra Færøerne og Grønland.

Stk. 5. For importkontrol af fisk og fiskevarer, der ilandbringes direkte fra søen, fra fryse- og fabriksfartøjer og køle-/frysetransportskibe (reefer vessels), bortset fra ferske fiskevarer, der ilandbringes fra et fiskefartøj, betales uanset stk. 1 378 kr. pr. påbegyndt kvarter.

Stk. 6. For kontrol af levende dyr og animalske varer med oprindelse i New Zealand betales uanset stk. 1 de takster, der er anført i bilag 5.

Stk. 7. For importkontrol af ikke-animalsk foder betales de takster, der er anført i § 63, stk. 1.