BEK 1716/2025 · Bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v.
BEK 1716/2025 Art. 16
Kontrol vedrørende levende dyr og visse produkter m.v.
Til dækning af omkostningerne ved registrering og overvågning af danske grisebesætningers PRRS-sundhedsstatus, jf. bekendtgørelse om porcin reproduktions- og respirationssygdom, betales et årligt gebyr på 1.675 kr. pr. grisebesætning med mere end 10 dyr i kategorien søer/gylte/orner eller mere end 100 grise i alt.
Stk. 2. Beløbet i stk. 1 opkræves hos ejere af grisebesætninger, som i det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR) pr. 1. februar er registreret med en besætningsstørrelse på mere end 10 dyr i kategorien søer/gylte/orner eller mere end 100 grise i alt.