Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 1713/2025 · Bekendtgørelse om unges arbejde

BEK 1713/2025 Art. 13

Visse former for arbejde, som unge under 18 år ikke må beskæftiges med

Van krachtOfficiële tekst

Unge må ikke beskæftiges ved eller med arbejde 1) der er forbundet med risiko for ned- eller sammenstyrtning, før faren er effektivt imødegået ved kollektive sikkerhedsforanstaltninger, der ikke indebærer brug af personlige værnemidler, 2) og i omgivelser, der på grund af ekstremt høje eller ekstremt lave temperaturer kan bringe deres sikkerhed eller sundhed i fare, 3) hvor de udsættes for støj eller vibrationer, der kan bringe deres sundhed i fare, 4) hvor tempoet bestemmes af en maskine, og som indebærer akkordarbejde, 5) hvor de bliver udsat for ioniserende stråling, 6) der er under høje lufttryk, f.eks. i trykkamre eller ved dykkerarbejde, 7) der indebærer industriel slagtning af dyr, 8) hvor de kan komme i kontakt med vilde eller giftige dyr, 9) der kan medføre kvælningsfare i ilt/oxygenfattig atmosfære, 10) hvor arbejdsprocesser kan medføre fare for eksplosion, medmindre der er truffet effektive tekniske foranstaltninger til hindring af personskade. Ved valg af tekniske foranstaltninger, skal der tages hensyn til den unges alder og fysik, 11) som indebærer håndtering af udstyr til produktion, opbevaring eller anvendelse af komprimerede, flydende eller opløste gasser. Dette gælder dog ikke påfyldning af F-gas på beholdere, der indgår i køretøjers brændstofanlæg, opvarmnings- eller belysningsanlæg eller andre lignende anlæg, når disse beholdere er indrettet med godkendt udstyr til selvtankning, 12) der indebærer fremstilling og håndtering af fyrværkeriartikler samt diverse objekter, maskiner m.v., som indeholder sprængstoffer, eller 13) som indebærer risiko for højspændingsstød.

Stk. 2. Unge må ikke beskæftiges med arbejde af tilsvarende farlighed som nævnt i stk. 1.