Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 1709/2025 · Bekendtgørelse om finansielle konglomerater

BEK 1709/2025 Art. 6

Van krachtOfficiële tekst

Opgørelse af kapitalgrundlag og solvenskrav for regulerede enheder i en koncern, der er udpeget som finansielt konglomerat, foretages på grundlag af regnskaberne for hver af koncernens enheder (metode 2). Anvendelsen af metoden skal være i overensstemmelse med artikel 15 i Kommissionens delegerede forordning om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF og til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for anvendelse af beregningsmetoderne for kapitalkrav i finansielle konglomerater og følge formlen beskrevet i nævnte forordnings bilag. Forskellen mellem koncernens kapitalgrundlag og solvenskrav (det supplerende kapitalkrav) opgøres på følgende måde: 1) Koncernens kapitalgrundlag er summen af kapitalgrundlag for hver reguleret og ureguleret enhed i koncernen, der beregnes på basis af hver enheds regnskabsoplysninger. 2) Koncernens solvenskrav er summen af følgende: a) Solvenskravene for hver enkelt reguleret og ureguleret enhed i koncernen. Solvenskravene skal beregnes i overensstemmelse med gældende sektorregler. b) Den bogførte værdi af kapitalinteresser i andre enheder.

Stk. 2. For uregulerede enheder i en koncern beregnes et teoretisk solvenskrav. Kapitalgrundlag og solvenskrav skal indregnes i henhold til deres forholdsmæssige andel.