Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 1702/2025 · Bekendtgørelse om sikkerhed for gasanlæg

BEK 1702/2025 Art. 75

Særkrav til visse typer af gasanlæg

Van krachtOfficiële tekst

Gasanlæg i forbindelse med infrastruktur skal være forsynet med eller have tilsluttet følgende: 1) To af hinanden uafhængige sikkerhedsanordninger, der forhindrer højere tryk end det, rørledningerne er designet til, både under brug og ved stilstand. Sikkerhedsanordningerne skal tilpasses de stedlige og driftsmæssige forhold. 2) Afspærrings- og afblæsningsanordninger, så gasanlægget hurtigt og farefrit kan tages ud af brug på ethvert tidspunkt. Antallet og typen af afspærrings- og afblæsningsanordningerne skal tilpasses de stedlige og drifts- og materialemæssige forhold. 3) Armaturer eller ande udstyr, der viser de driftsmæssige forhold. 4) Nødvendige foranstaltninger mod eksplosions- og forgiftningsfare ved betjeningsbrønde og ventilarrangementer eller lignede, hvor ophobning af gas kan forekomme.

Stk. 2. Ved anbringelse af afspærringsventiler fra rørledninger til gasanlæg skal der tages højde for passende afstand til gasanlægget, og betjening skal kunne ske på en farefri måde.