Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 1702/2025 · Bekendtgørelse om sikkerhed for gasanlæg

BEK 1702/2025 Art. 31

Design af gasanlæg

Van krachtOfficiële tekst

Gasanlæg i forbindelse med infrastruktur til naturgas og anden metanbaseret gas m.v., herunder design, fremstilling, konstruktion og drift af de pågældende rørledninger, formodes at være i overensstemmelse med kravene i denne bekendtgørelse og de væsentlige sikkerhedskrav, jf. lovens § 3, når anlæggene er i overensstemmelse med senest gældende version af ANSI/GPTC Z 380.1, GPTC Guide for Gas Transmission and Distribution Piping Systems.

Stk. 2. I tilfælde, hvor det er påkrævet efter anden lovgivning at anvende danske eller europæiske standarder, skal disse anvendes fremfor de normer, der henvises til i ANSI/GPTC Z 380.1, GPTC Guide for Gas Transmission and Distribution Piping Systems.

Stk. 3. Udover stk. 2, kan der i stedet for de amerikanske normer og standarder, der henvises til i ANSI/GPTC Z 380.1, GPTC Guide for Gas Transmission and Distribution Piping Systems, anvendes internationale og europæiske anerkendte normer og standarder, når tilsvarende sikkerheds- og konstruktions niveau kan opnås.