BEK 1702/2025 · Bekendtgørelse om sikkerhed for gasanlæg
BEK 1702/2025 Art. 101
Drift og vedligehold af gasanlæg
Ejeren af et gasanlæg skal sikre, at der udarbejdes en drift- og vedligeholdelsesplan, som skal anvendes, vedligeholdes, være let forståelig og til rådighed for driftspersonalet. Drifts- og vedligeholdelsesplanen skal kunne stilles til rådighed for Erhvervsstyrelsen.
Stk. 2. Drifts- og vedligeholdelsesplanen skal indeholde en skriftlig instruktion til betjeningspersonalet om gasanlæggets drift og periodiske eftersyn og om hvilke forholdsregler, der skal træffes i ekstraordinære situationer.
Stk. 3. Drifts- og vedligeholdelsesplanen skal være udarbejdet inden gasanlægget sættes i drift.