Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 1697/2025 · Bekendtgørelse om refusion af løn og pensionsbidrag og ydelser ved konkurs m.v.

BEK 1697/2025 Art. 11

Betingelser for elevers og lærlinges ret til dækning af krav på løn, pensionsbidrag og feriegodtgørelse

Van krachtOfficiële tekst

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag dækker kun krav på løn, pensionsbidrag og feriegodtgørelse efter lovens § 7 a, stk. 2, i forbindelse med skoleophold, og kun hvis eleven eller lærlingen er påbegyndt skoleopholdet på tidspunktet for arbejdsgiverens konkurs, virksomhedsophør eller dødsfald. Herudover stilles følgende betingelser: 1) Arbejdsgiveren skal være omfattet af en af de situationer, der er nævnt i § 1, nr. 1-3, i lov om Lønmodtagernes Garantifond. 2) Eleven eller lærlingen skal opfylde betingelserne for at få dækket krav på løn, pensionsbidrag og feriegodtgørelse fra Lønmodtagernes Garantifond. 3) Elevens eller lærlingens muligheder for at få dækket krav på løn, pensionsbidrag og feriegodtgørelse fra arbejdsgiverens bo og Lønmodtagernes Garantifond skal være fuldt udnyttet. 4) Skoleopholdet skal være obligatorisk eller omfattet af § 3 og uddannelsen omfattet af § 2, stk. 1.

Stk. 2. Hvis eleven eller lærlingen indgår anden uddannelsesaftale, bortfalder retten til dækning af krav på løn, pensionsbidrag og feriegodtgørelse fra det tidspunkt, eleven eller lærlingen påbegynder den nye uddannelsesaftale.