Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 1687/2025 · Bekendtgørelse om prøver inden for danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

BEK 1687/2025 Art. 38

Bedømmere (censorer og eksaminatorer)

Van krachtOfficiële tekst

Censor skal 1) påse, at de decentralt udarbejdede dele af prøverne er i overensstemmelse med de mål, der er fastsat i fagbeskrivelserne for de prøvebærende moduler i danskuddannelserne, jf. bilag 1 i bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., 2) medvirke til at påse, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med gældende regler, og 3) medvirke til at påse, at prøvedeltagerne får en ensartet og retfærdig behandling, og at deres præstationer får en pålidelig bedømmelse.

Stk. 2. Konstaterer censor, at kravene efter stk. 1 ikke er opfyldt, eller giver forløbet af prøven censor anledning til at formode, at der har været mangler ved den forudgående undervisning, afgiver censor indberetning herom til Styrelsen for International Rekruttering og Integration med kopi til lederen hos den pågældende prøveafholdende udbyder.

Stk. 3. Det påhviler censor og eksaminator at gøre notater om prøvedeltagerens præstation, bedømmelse og fastsættelse af resultat eller karakter til eget brug med henblik på udarbejdelse af en udtalelse i en eventuel klagesag efter bestemmelserne i kapitel 12. Notaterne skal opbevares i 6 måneder efter bedømmelsen er afsluttet, eller en eventuel klagesag er afgjort.