BEK 1685/2025 · Bekendtgørelse om godkendelse og syn af køretøjer
BEK 1685/2025 Art. 43
Periodisk syn
Følgende køretøjer skal fremstilles til periodisk syn første gang 2 år efter første indregistrering og derefter hvert andet år, jf. dog stk. 2: 1) Motorcykler, der benyttes til øvelseskørsel. 2) Motorcykler, der benyttes til udlejning uden fører. 3) Varebiler med en tilladt totalvægt på højst 3.500 kg, der benyttes til udlejning uden fører eller til øvelseskørsel. 4) Registreringspligtige påhængskøretøjer til bil med et samlet tilladt akseltryk på over 750 kg og højst 3.500 kg, som er godkendt til Tempo 100, jf. bekendtgørelse om betingelser for Tempo 100-kørsel med campingvogn og andet registreringspligtigt påhængskøretøj til bil, dog undtaget påhængskøretøjer til bil opbygget på sættevognschassis.
Stk. 2. Registreringspligtige påhængskøretøjer til bil, der er godkendt til Tempo 100, jf. stk. 1, nr. 4, skal fremstilles til periodisk syn første gang 2 år efter første registrering til Tempo 100.