Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 1685/2025 · Bekendtgørelse om godkendelse og syn af køretøjer

BEK 1685/2025 Art. 3

Formål, anvendelsesområde og definitioner

Van krachtOfficiële tekst

I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Synsvirksomhed: En virksomhed, der har tilladelse fra Færdselsstyrelsen til at drive synsvirksomhed, jf. bekendtgørelse om synsvirksomheder. 2) Omsynsvirksomhed: En virksomhed, der har tilladelse fra Færdselsstyrelsen til at drive omsynsvirksomhed, jf. bekendtgørelse om omsynsvirksomheder. 3) Registreringspligtigt køretøj: Et køretøj, der skal registreres efter § 2 i lov om registrering af køretøjer. 4) Godkendelsespligtigt køretøj: En traktor eller en blokvogn, der skal godkendes, jf. § 4 i lov om registrering af køretøjer. 5) Registreringssyn: En teknisk kontrol af et køretøj, som endnu ikke er registreret i Køretøjsregisteret, eller af et køretøj, hvor der er foretaget registreringspligtige ændringer af køretøjet. 6) Periodisk syn: En teknisk kontrol udført i overensstemmelse med kapitel 8. 7) Omsyn: En teknisk kontrol af et køretøj med henblik på at sikre, at fejl ved køretøjet konstateret ved en teknisk kontrol efter nr. 5, 6 eller 8 er udbedret. 8) Øvrige kontroller: Tekniske kontroller af et køretøj, som ikke er omfattet af nr. 5, 6 eller 7. 9) Godkendelseserklæring: Dokument udstedt af Færdselsstyrelsen, der godkender et chassis opbygning og dokumentation herfor, jf. dog § 2, stk. 2. 10) Synsrapport: Dokument udstedt af en synsvirksomhed eller omsynsvirksomhed efter et periodisk syn eller et omsyn efter et periodisk syn, som er udfærdiget efter reglerne i kapitel 10. 11) Rapport: Dokument udstedt af en synsvirksomhed efter registreringssyn og øvrige kontroller, jf. kapitel 9, eller et omsyn efter registreringssyn og øvrige kontroller. 12) CoC: Det dokument, der er udstedt af fabrikanten, og som attesterer, at et fremstillet køretøj er i overensstemmelse med den godkendte køretøjstype og med alle de retsakter, der gjaldt på produktionstidspunktet.