Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 1685/2025 · Bekendtgørelse om godkendelse og syn af køretøjer

BEK 1685/2025 Art. 24

Fremstilling til registreringssyn

Van krachtOfficiële tekst

Ved fremstilling til et registreringssyn, jf. § 23, skal fremstilleren fremvise følgende til synsvirksomheden i det omfang, det er relevant for køretøjet: 1) Dokumentation for køretøjets mærke, model, variant og stelnummer. 2) Godkendelseserklæring, jf. § 14. 3) EF-overensstemmelsesattest for lille knallert, jf. § 12, stk. 2. 4) Vægtseddel fra vejning udført af en virksomhed akkrediteret til vejning, jf. dog stk. 3. 5) Dataerklæring fra fabrikanten, dennes repræsentant, en godkendt prøvningsinstans eller en godkendt teknisk tjeneste, gyldig EF-overensstemmelsesattest eller gyldigt CoC. 6) Dokumentation for, at køretøjet opfylder gældende regler ved godkendelse af konstruktive ændringer af køretøjer med en tilladt totalvægt på højst 3.500 kg. 7) Dokumentation for, at køretøjet opfylder gældende regler ved godkendelse som replica-bil med en tilladt totalvægt på højst 3.500 kg. 8) Øvrig dokumentation for forhold, der ikke kan undersøges med synsvirksomhedens udstyr, herunder dokumentation for, at køretøjet opfylder gældende krav til køretøjets indretning og udstyr.

Stk. 2. For køretøjer, der senest har været registreret i udlandet, skal fremstilleren også fremvise den udenlandske registreringsattest eller lignende dokumentation for køretøjets udenlandske registrering.

Stk. 3. Synsvirksomheden kan fravige kravet om vægtseddel, jf. stk. 1, nr. 4, hvis køretøjets køreklare vægt eller egenvægt kan bestemmes med tilstrækkelig sikkerhed på andet grundlag.

Stk. 4. Dokumenter, jf. stk. 1, nr. 5, må på tidspunktet for køretøjets fremstilling ikke være ældre end 1 år regnet fra udstedelsesdatoen. Gyldigheden på 1 år kan forlænges ved supplerende erklæring fra udstederen.