BEK 1672/2025 · Bekendtgørelse om betaling for tjenestehandlinger i udenrigstjenesten
BEK 1672/2025 Art. 18
Andre sager
For udenrigstjenestens bistand på vegne af en dansk domstol i civilretlige sager, hvor den rekvirerende part er en ikke-statslig organisation, en privatperson eller et firma, herunder ved udlån af videokonferenceudstyr i forbindelse med afholdelse af videoafhøringer, opkræves 1.230 kr. pr. påbegyndt time. Tid anvendt til den tekniske op- og nedsætning før og efter videokonferencen indgår i timeafregningen.
Stk. 2. Der opkræves ikke et gebyr i strafferetlige sager.