Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 1671/2025 · Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser

BEK 1671/2025 Art. 69

Skoleundervisningen

Van krachtOfficiële tekst

Skolen fastlægger det pædagogiske, didaktiske og metodiske grundlag for undervisningens gennemførelse, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer og systematik for anvendelse af metoder og strategi til fremme af undervisningsdifferentiering. Skolens pædagogiske, didaktiske og metodiske grundlag skal være tilgængeligt på skolens hjemmeside.

Stk. 2. Undervisningen skal gennem undervisningsdifferentiering m.v. tage hensyn til den enkelte elevs og lærlings faglige og personlige forudsætninger for at lære og skal være praksisrelateret for derved at styrke elevernes og lærlingenes evne til at forbinde teori og praksis. I løbet af et uddannelsesforløb skal eleven og lærlingen møde forskellige undervisnings- og arbejdsformer, herunder sådanne der sigter mod at fremme lysten og evnen til fortsat læring i et livslangt perspektiv.

Stk. 3. Skoleundervisningen gennemføres for den enkelte elev eller lærling som fuldtidsundervisning, og elevens og lærlingens arbejde skal være af et omfang svarende til arbejdstiden for en fuldtidsbeskæftiget på arbejdsmarkedet, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Skolen inddrager eleverne i tilrettelæggelsen af undervisningen, herunder valg af konkret indhold.