Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 1671/2025 · Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser

BEK 1671/2025 Art. 55

Lokale undervisningsplaner og studie- og ordensregler

Van krachtOfficiële tekst

Skolen skal fastsætte studie-og ordensregler for elever og lærlinge i skolens erhvervsuddannelser, og de skal være tilgængelige på skolens hjemmeside. Skolen skal informere eleverne og lærlingene om studie- og ordensreglerne senest ved undervisningens begyndelse. Skolen informerer endvidere det lokale uddannelsesudvalg om reglerne.

Stk. 2. Studie- og ordensreglerne skal indeholde følgende: 1) Regler om elevernes og lærlingenes mødepligt, tilstedeværelse og aktive deltagelse i undervisningen. 2) Regler om fravær og om registrering af fravær, herunder om fraværet har haft lovlig grund. 3) Regler om elevernes og lærlingenes hjemmearbejde og opgaveaflevering. 4) Regler om elevernes og lærlingenes deltagelse i projektarbejde eller lignende arbejde eventuelt uden for skolen, og skolens registrering heraf. 5) Regler om elevernes og lærlingenes sygemeldinger og lignende meddelelser. 6) Regler om skolens underretning af oplæringsvirksomheder ved forsømmelse. 7) Regler om orden og samvær i forbindelse med undervisningen. 8) Regler om de sanktioner, skolen vil træffe afgørelse om ved overtrædelse af studie- og ordensreglerne, herunder eventuelle regler om tilbageholdelse af elevernes og lærlingenes private genstande, jf. § 77, stk. 4 og 5. 9) Regler om, hvordan skolen vurderer risiko for frafald med henblik på indberetning til Ungedatabasen (UDB), jf. bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv.

Stk. 3. Skolen kan fastsætte reglerne efter stk. 2, nr. 7, så de også omfatter elevernes og lærlingenes adfærd uden for skolen, herunder i deres fritid. Elevernes og lærlingenes adfærd i deres fritid kan dog kun være omfattet af reglerne om orden og samvær, når deres adfærd, fx deres digitale adfærd på blandt andet sociale medier, har haft direkte negativ indflydelse på undervisningsmiljøet, herunder på orden og samvær i skolen.

Stk. 4. Skolens regler efter stk. 2, nr. 7, kan omfatte regler om rygning, indtagelse, besiddelse m.v. af alkohol og andre rusmidler samt negative virkninger heraf på orden og samvær i skolen. Har skolen i sine studie- og ordensregler fastsat forbud mod brug af rusmidler, kan reglerne desuden indeholde regler om, at skolen kan anmode en elev eller lærling om frivilligt at medvirke til en test for alkohol og andre rusmidler, hvis der er begrundet formodning om, at eleven eller lærlingen er påvirket.

Stk. 5. Skolen kan fastsætte regler om forbud mod, at eleven eller lærlingen i en nærmere bestemt periode medbringer og anvender nærmere bestemte private genstande eller typer af genstande, herunder mobiltelefon og lignende kommunikationsmiddel, under sit ophold på skolen og i undervisningen, når og i den udstrækning dette er ordensmæssigt eller pædagogisk begrundet.

Stk. 6. Skolen skal elektronisk løbende registrere elevernes og lærlingenes fravær, herunder om fraværet har haft lovlig grund. Skolen skal underrette den eventuelle oplæringsvirksomhed om registreringen senest ved skoleopholdets afslutning. Skolen skal til stadighed være i besiddelse af en oversigt over den enkelte elevs eller lærlings samlede fravær.