Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 1671/2025 · Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser

BEK 1671/2025 Art. 51

Dimensionerede uddannelser

Van krachtOfficiële tekst

Er en uddannelse dimensioneret, jf. § 9, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser og reglerne for den enkelte uddannelse, er der kun adgang til grundforløbets 2. del for elever og lærlinge, der har en uddannelsesaftale, der tillige omfatter denne, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. For dimensionerede uddannelser, jf. stk. 1 og bilag 7, kan der, ud over elever og lærlinge med uddannelsesaftale, i et omfang (kvoter) fastsat af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet optages elever uden uddannelsesaftale, jf. stk. 5. Kvoterne fastsættes på basis af en kvoteberegningsmodel, som offentliggøres på ministeriets hjemmeside. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kan endvidere fastsætte, at en uddannelse ikke dimensioneres på trods af, at den opfylder kriterierne herfor, jf. § 9, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, eller at en uddannelse dimensioneres, herunder fortsat dimensioneres, på trods af, at den ikke opfylder kriterierne herfor, hvis det skønnes, at anvendelse af dimensioneringskriterierne vil føre til en uhensigtsmæssig udvikling for den pågældende uddannelse.

Stk. 3. Dimensioneringen og kvotestørrelsen, jf. stk. 2, samt fordelingen af de fastsatte kvoter fastsættes af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet for et kalenderår ad gangen, og offentliggøres på ministeriets hjemmeside således, at skolen senest i juli måned det foregående år får tildelt et antal pladser til brug for optagelsen.

Stk. 4. Hvis der er flere ansøgere uden uddannelsesaftale, end de der ifølge stk. 3 kan påbegynde grundforløbets 2. del, træffer den skole, hvor undervisningen skal gennemføres, afgørelse om, hvem der kan påbegynde grundforløbets 2. del. Afgørelsen træffes ud fra en vurdering af den enkelte ansøgers egnethed til uddannelsen på baggrund af hidtidige uddannelsesforløb og eventuel beskæftigelse, og med anvendelse af de nærmere regler herom, som er fastsat for den enkelte uddannelse. Ansøgerne skal senest 4 uger før påbegyndelsen af grundforløbets 2. del have besked, om de er optaget. Ansøgere, der ikke optages, skal vejledes om andre uddannelsesmuligheder, jf. § 57.

Stk. 5. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver på baggrund af oplysninger indhentet fra de faglige udvalg indstilling om afgørelser i henhold til stk. 2 og 3.