BEK 1671/2025 · Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser
BEK 1671/2025 Art. 2
Formål m.v.
Forslag om godkendelse af en ny erhvervsuddannelse skal indeholde en redegørelse for følgende: 1) Uddannelsens formål. 2) De beskæftigelsesområder, uddannelsen retter sig imod, og om hvorledes uddannelsesbehovet hidtil har været dækket, herunder om der er tale om et hidtil udækket uddannelsesområde, eller om den foreslåede uddannelse skal erstatte en eller flere eksisterende uddannelser eller specialer og i bekræftende fald hvilke. 3) De eventuelle videreuddannelsesmuligheder, som uddannelsen retter sig mod. 4) Om der er samarbejdet med (andre) faglige udvalg om at oprette eventuelle tværgående uddannelser og om at undgå overlapning af uddannelser, herunder afgrænsningen til andre erhvervsrettede uddannelser. 5) Varigheden af den foreslåede uddannelse og om trindeling af uddannelsen, jf. § 15, stk. 2 og 4, i lov om erhvervsuddannelser. 6) Hvilke grupper af elever og lærlinge uddannelsen særligt vil rette sig mod. 7) De forventede læreplads- og beskæftigelsesmuligheder på de beskæftigelsesområder, den foreslåede uddannelse retter sig mod, baseret på analyser og prognoser. 8) Den forventede årlige tilgang til uddannelsen baseret på analyser og prognoser. 9) Foreliggende analyser og prognoser vedrørende kvalifikationsbehov, der kan danne grundlag for fastlæggelse af uddannelsens mål og indhold. 10) Hvordan den foreslåede uddannelse vil kunne bidrage til at opfylde formålene efter § 1.
Stk. 2. Et forslag efter stk. 1 skal sendes til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.