BEK 1671/2025 · Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser
BEK 1671/2025 Art. 119
Elevers og lærlinges lærepladssøgning
Elever i grundforløbets 2. del, som ikke har en uddannelsesaftale, skal være aktivt lærepladssøgende, jf. § 121, stk. 2, nr. 3-6, og registrere sig på Lærepladsen.dk, når eleven påbegynder og derefter i hele grundforløbets 2. del, jf. § 122, samt dokumentere sin lærepladssøgning på Lærepladsen.dk, jf. § 128, stk. 1, nr. 4. Elever, der fortsætter i det studiekompetencegivende år (eux) efter grundforløbets 2. del, skal lade sig registrere som lærepladssøgende senest 20 uger før afslutningen af det studiekompetencegivende forløb. Elever, der afslutter grundforløbet på uddannelser uden oplæring i hovedforløbet (skolebaserede uddannelser), skal ikke lade sig registrere som lærepladssøgende.
Stk. 2. Skolen informerer eleven om kravet til registrering efter stk. 1, når eleven påbegynder grundforløbets 2. del, henholdsvis senest 20 undervisningsuger inden afslutningen af det studiekompetencegivende forløb (eux). Skolen vurderer løbende, om eleven opfylder kravene, så længe eleven er registreret som lærepladssøgende.