BEK 1671/2025 · Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser
BEK 1671/2025 Art. 10
Kvalitetsarbejdet i uddannelserne
Skolen skal hvert år gennemføre en tilfredshedsmåling for oplæringsvirksomheder, der har aktive uddannelsesaftaler i tidsrummet for denne måling, jf. stk. 2. Dette gælder ikke for virksomheder, der alene har indgået uddannelsesaftale i medfør af § 66 y, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser (euv1).
Stk. 2. Tidsrum for tilfredshedsmåling af oplæringsvirksomheder fastsættes af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet ved offentliggørelse på ministeriets hjemmeside.
Stk. 3. Virksomhedstilfredshedsmålinger gennemføres ved anvendelse af et spørgeskema med tilhørende vejledning, som gøres tilgængeligt på ministeriets hjemmeside senest samtidig med den i stk. 2 nævnte meddelelse.
Stk. 4. Skolen skal på en lettilgængelig måde oplyse resultaterne af de gennemførte årlige virksomhedstilfredshedsmålinger på skolens hjemmeside.