BEK 1659/2025 · Bekendtgørelse om beregning af priser på cannabisslutprodukter
BEK 1659/2025 Art. 5
Ved udbringning og anden forsendelse af cannabisslutprodukter, hvor prisen beregnes efter § 1, stk. 1, og hvor udbringning ikke er ordineret af en læge i henhold til bekendtgørelse om apotekernes åbningstid og vagttjeneste, skal apoteker og apoteksfilialer tillægge et gebyr (udbringningsgebyr).
Stk. 2. Udbringningsgebyret skal dække de faktiske omkostninger ved udbringningen og udgøre minimum 12,00 kr., ekskl. moms, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 3. Ved udbringning af cannabisslutprodukter, hvor prisen beregnes efter § 1, stk. 1, til beboere på institutioner og ved udbringning gennem hjemmeplejen til personer i eget hjem, tillægges hver enkelt beboers forsendelse et gebyr på 10,50 kr., ekskl. moms. Gebyret P/L-reguleres årligt den 1. januar og afrundes til nærmeste 50 øre.
Stk. 4. Forsendelse af cannabisslutprodukter købt ved e-handel kan pålægges et gebyr (forsendelsesgebyr ved e-handel).