BEK 1658/2025 · Bekendtgørelse om beregning af forbrugerpriser m.v. på lægemidler
BEK 1658/2025 Art. 16
Gebyrer til apoteket
Ved forhandling af lægemidler til veterinær brug, hvor der er sket opsplitning af lægemidlet efter bekendtgørelse om dyrlægers og apotekers opsplitning og udlevering af lægemidler til veterinær brug, og apotekers registrering til ordningen m.v., skal apoteker og apoteksfilialer beregne et gebyr for opsplitningen (opsplitningsgebyr).
Stk. 2. Opsplitningsgebyret må udgøre op til 10 pct. af registerprisen eller udsalgsprisen opgjort efter § 2, stk.9, henholdsvis § 7, stk. 2, ekskl. moms.