BEK 1655/2025 · Bekendtgørelse om udførelse af syn af erhvervskøretøjer ved vejsiden
BEK 1655/2025 Art. 4
Krav til inspektører, der udfører syn ved vejsiden m.v.
Inspektører, som foretager indledende syn ved vejsiden, skal have forståelse for køretøjer og have relevant køretøjsteknisk viden, som gør dem i stand til at foretage en korrekt bedømmelse af køretøjer ved vejsiden. Inspektøren skal også have modtaget undervisning i lastsikring af gods i henhold til standard EN 12195-1.
Stk. 2. Inspektører, som foretager detaljerede syn ved vejsiden, skal opfylde mindstekravene vedrørende kompetence og uddannelse efter bekendtgørelse om grunduddannelse og efteruddannelse af syns- og omsynsmedarbejdere. Inspektører skal også have modtaget undervisning i lastsikring af gods i henhold til standarderne i afsnit I, pkt. 5, i bilag 3.