BEK 1654/2025 · Bekendtgørelse om omsynsvirksomheder
BEK 1654/2025 Art. 32
Vilkår for tilladelsen
Til brug for indberetning af oplysninger om omsyn af køretøjer skal omsynsvirksomheder på alle omsynssteder anvende elektronisk kommunikationsudstyr, der kan kommunikere med Færdselsstyrelsens kommunikationsudstyr.
Stk. 2. Omsynsvirksomhedernes elektroniske kommunikationsudstyr, jf. stk. 1, skal til enhver tid opfylde kravene som anvist af Færdselsstyrelsen.
Stk. 3. Ændringer i krav til indberetningen iværksat af Færdselsstyrelsen skal varsles mindst 3 måneder inden ændringernes ikrafttrædelse.