Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 1653/2025 · Bekendtgørelse om synsvirksomheder

BEK 1653/2025 Art. 2

Anvendelsesområde og definitioner

Van krachtOfficiële tekst

I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Kontrolinstans: En virksomhed, der er godkendt af Færdselsstyrelsen til at godkende og efterprøve synsvirksomheders kvalitetsstyringssystemer, jf. § 54, stk. 1. 2) Kontrolrapport: En rapport, der indeholder resultatet af kontrolinstansens efterprøvning af synsvirksomheders kvalitetsstyringssystemer (ekstern audit). 3) Køretøjsarter: Køretøjsarter som defineret i bilag 1, afsnit 1.03, i bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning, udstyr og anvendelse. 4) National individuel godkendelse: Godkendelse på baggrund af en teknisk kontrol af nye motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil, der ikke er EU-typegodkendte i deres helhed. 5) Omsyn: En teknisk kontrol af et køretøj med henblik på at sikre, at fejl ved køretøjet konstateret ved en teknisk kontrol efter nr. 4, 7, 8 eller 12 er udbedret. 6) Periodesynsdirektivet: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/45/EU af 3. april 2014 om periodisk teknisk kontrol med motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil og om ophævelse af direktiv 2009/40/EF med senere ændringer. 7) Periodisk syn: En teknisk kontrol udført i overensstemmelse med § 53, stk. 1, i bekendtgørelse om godkendelse og syn af køretøjer. 8) Registreringssyn: En teknisk kontrol af et køretøj, som endnu ikke er registreret i Køretøjsregisteret, eller af et køretøj, hvor der er foretaget registreringspligtige ændringer af køretøjet. 9) Synssted: En lokalitet, der er godkendt af Færdselsstyrelsen, hvor synsvirksomheden må foretage teknisk kontrol af køretøjer. 10) Synsvirksomhed: En virksomhed, der har tilladelse fra Færdselsstyrelsen til at drive synsvirksomhed. 11) Særlige køretøjer: Køretøjer, hvor det vil være uhensigtsmæssigt eller meget vanskeligt at transportere køretøjerne til et synssted, eller hvor køretøjerne ikke lovligt kan transporteres til et synssted. 12) Øvrige kontroller: Tekniske kontroller af et køretøj, som ikke er omfattet af nr. 4, 7 og 8.