BEK 1610/2025 Art. 9
En virksomhed med tilladelse til engrosforhandling, jf. § 39, stk. 1, i lov om lægemidler, skal alle hverdage, undtagen lørdag, inden kl. 12.00 indberette til Lægemiddelstyrelsen, hvis det ikke er muligt at imødekomme apotekernes bestillinger af et cannabismellemprodukt (en pakning) fuldt ud til og med næste hverdag, undtagen lørdag (leveringssvigt).
Stk. 2. En virksomhed med tilladelse til engrosforhandling, jf. § 39, stk. 1, i lov om lægemidler, må ikke indberette leveringssvigt for cannabismellemprodukter, som vedkommende ikke distribuerer. Virksomheden skal, efter anmodning fra Lægemiddelstyrelsen, dokumentere, at vedkommende har en distributionsaftale eller lignende for cannabismellemprodukter, som meldes i leveringssvigt.
Stk. 3. Indberetning af leveringssvigt skal ske som angivet i bilag 1.