BEK 1592/2025 · Bekendtgørelse om Trossamfundsregistret
BEK 1592/2025 Art. 1
Definitioner
Betegnelsen Trossamfundsregistret anvendes i denne bekendtgørelse som betegnelse for det digitale register over trossamfund, der er registreret som anerkendte trossamfund i Danmark, og menigheder, der er omfattet af et trossamfunds anerkendelse.
Stk. 2. Betegnelsen trossamfund anvendes i denne bekendtgørelse som betegnelse for trossamfund, der er anerkendt som trossamfund efter § 7 i lov om trossamfund uden for folkekirken.
Stk. 3. Betegnelsen menighed anvendes i denne bekendtgørelse som betegnelse for menigheder, der er anerkendt som menigheder omfattet af et trossamfunds anerkendelse efter § 8 i lov om trossamfund uden for folkekirken.
Stk. 4. Trossamfundsregistret tilgås via By-, Land- og Kirkeministeriets hjemmeside.