BEK 1575/2025 · Bekendtgørelse om EU's CO2-kvoteregister og Det Danske Kyotoregister
BEK 1575/2025 Art. 11
Fælles bestemmelser og digital kommunikation
Erhvervsstyrelsen opkræver gebyr én gang årligt. Gebyret kan pris- og lønreguleres årligt. Gebyret fremgår af bilag 1. Gebyret opkræves for det indeværende kalenderår for de konti og verifikatoradgange, der er åbne og aktive det pågældende år og opkræves uanset, om kontoen er åben i hele kalenderåret.
Stk. 2. Ved oprettelse af en handels-, person-, eller auktionsleveringskonto eller registrering af en verifikator, opkræver Erhvervsstyrelsen et gebyr svarende til det årlige gebyr. Betalingen af gebyret er en betingelse for oprettelse af en konto. Gebyret gælder for oprettelse af kontoen samt for den resterende del af det indeværende kalenderår.
Stk. 3. Hvis en anmeldelse om oprettelse af en konto ikke fører til oprettelse, skal der ikke betales gebyr.